Flemming Petersen, Grundfos, er tiltrådt som ny formand for Bjerringbro Byforums Erhvervsudvalg. Han afløser Bettina Skindstad, der har valgt at træde ned fra posten som formand, da hun har valgt at lukke sin virksomhed, Skindstad.dk.

Flemming Petersen er et velkendt navn i Bjerringbro, hvor han gennem årene har været engageret i mange forskellige frivillige aktiviteter til gavn for byen. Udover at være ny formand for Bjerringbro Byforum Erhverv er Flemming Petersen således også formand for musikforeningen Musikviften i Gudenåhuset.

Har du behov for at kontakte Flemming kan han træffes via mail: erhverv@bjerringbro.dk