Gudenåhusets foyer fyldes i disse uger af hamren, lyden af en boremaskine og mænd, der arbejder. Men det er svært at se, hvad der sker, for det først man bliver mødt af, når man går indenfor, er en høj støvmur, der dækker den grå granittrappe op til biblioteket.

Foyeren er under forvandling som en del af Bjerringbros helhedsplan, og når den er færdig, bliver foyeren så meget mere end bare en trappe op til biblioteket. Det bliver et indbydende sted at slå sig ned og hygge sig, læse en bog eller studere livet udenfor på Realskolevej og Niels Due Jensens Plads.

Inspirationen til den nye foyer kommer fra Viborg Rådhus vandrehal, hvor en stor trappe af træ både fungerer som trappe og opholdssted for borgere, der venter på at blive betjent af kommunens personale.

Planen er, at foyeren skal stå færdig i midten af marts men desværre ser det ud til, at arbejdet bliver omkring 14 dage forsinket.

Herunder kan du se, hvordan den færdige foyer kommer til at se ud.