Aktiviteter for alle

I Bjerringbro er der altid noget at give sig til. Med en fantastisk omkringliggende natur og et aktivt fritids- og foreningsliv er der uendelige muligheder for outdoor-sport og sjove aktiviteter for store og små. Cykl en tur langs åen, sejl i kajak eller kano, eller tag børnene med i svømmehallen i idrætsparken. Du kan også udforske det lokale kulturliv, f.eks. i Gudenåhuset, hvor der bl.a. er biograf, café og koncertsted.

Børneskoven

Madpakkehus, bålsted, lykkehjul, og et stort væltet træ er bare nogle af de spændende ting, der venter jer i børneskoven i Bjerringbro.

Se hvem der kan komme hurtigst op på bakken.

Trækstien

Trækstien er en natur-trampesti, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers – i alt ca. 70 km.
Du kan få unikke naturoplevelser i et varieret og til tider svært tilgængeligt landskab. Der bliver ikke slået græs alle steder og nogle steder kan der være høj vandstand.

Kanoudlejning

En tur i kano eller på mountainbike er en perfekt måde at udforske naturen omkring Bjerringbro og Gudenåen.

Outdoor Bjerringbro udlejer både kanoer, kajakker og mountainbikes og arrangerer også guidede ture.

Bronx MTB

Bjerringbro har et fantastisk cykelfællesskab.
Og i Bjerringbro er der flere rigtig gode MTB-spor.
Læs mere

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening

Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening har det attraktive fiskevand i Gudenå mellem Tangeværket og Åbro – i alt mere end 20 kilometer fiskevand, så der er god plads til alle.
Læs mere

Legepladser i Bjerringbro

Bjerringbro har rigtig meget at byde på

Gudenådalens Veterantræf

Hver onsdag fra starten af maj til slutningen af september afholdes Gudenådalens veterantræf i Bjerringbro.

Træffet starter kl. 17 og fortsætter til solnedgang.

Der er fine toiletforhold, pølsevogn og isvogn på pladsen.

Mad og Kunstmarked

Den første lørdag i hver måned forvandles Storegade til et summende mekka for mad- og kunstelskere, når Bjerringbro Marked løber af stablen.

Her kan der købes kunsthåndværk, loppefund og alverdens specialiteter i de hyggelige boder, hvor både lokale og landsækkende leverandører stiller op.

Bjerringbro Kunstforening

Bjerringbro Kunstforening ønsker at fremme forståelsen af og interessen for kunst i Bjerringbro og omegn.

Det gør de først og fremmest ved at arrangere spændende udstillinger i Gudenåhuset.

Gudenådalens Museum

Museets hovedattraktion er kopierne af de 1000 år gamle Mammenfund, øksen og de to mankestole, effekter fra den formodede grav for en vikingehøvding, som blev gravet ud for 150 år siden.

Her finder du også en runestenpark.

Energimuseet

I årenes løb er der blevet bygget mere end 150 vandkraftanlæg ved Gudenåen. De fleste af dem er forsvundet igen, men det største af dem alle, Tangeværket, fungerer stadig perfekt og laver hver dag elektricitet, som ikke forurener med CO2. Tangeværket er Danmarks fineste og bedst bevarede industrianlæg.

Bjerringbro Idræts- & Kuturcenter

Bjerringbro Idrætspark er et skønt samlingssted, som danner ramme om en stor del af byens aktiviteter og sportsliv.

Her er der svømmehal, wellness, gymnastik-faciliteter, padel baner, fodbold- og håndboldbaner og meget andet.

Sport og Fitness

Hvis du ønsker veluddannede instruktører, personlig betjening samt et hyggeligt og afslappet center, hvor der er plads til alle, så er sport og fitness i Bjerringbro dit center!
Læs mere

Svømmehal

Svømmehallen har et 25 meter svømmebassin med 6 baner.

Der er et børnebassin med lille rutsjebane samt varmtvandsbassin 8 x 12 m med 34 grader  varmt vand.

Derudover er der 3 meter og 1 meter udspringsvipper ved 25m bassin

I svømmehallen er der mulighed for at låne bælter samt vinger i forskellige størrelser.

Læs mere

Sauna og Spa

Svømmehal og saunagus er stort i Bjerringbro – og gusmestrene er naturligvis kåret som Danmarks bedste.

I sauna & spa findes en stor sauna med plads til 70 – 80 gæster.

Derudover er der et dampbad med plads til 10 gæster, koldt vands bassin, spabad, fodbad og forskellige brusere og koldt vands-chok.

Padel

Spil padel i Bjerringbro Idræts & Kulturcenter.

Padel er en sport, der kombinerer action med sjov og socialt samvær.

Det er en fantastisk sport for spillere i alle aldre og med forskellige færdigheder, da det både er hurtigt og nemt at lærer.

Her er 1 udendørs og 2 indendørs baner.

Der er bolde og bat til udlån i hallen.

Mad i Bjerringbro

Bjerringbro har mange fine og gode spisesteder

Her er mulighed for både take away og en god restaurantoplevelse.

Her kan du finde alt fra syrisk mad, til pizza og chinabox.

Er du mere til sandwich, burger eller en grillet pølse, kan du også finde det.

Udvalget er stort, så det er bare at gå på jagt efter lige det du har lyst til.

Gudenåhuset

Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.

Her kan du gå på biblioteket, spise brunch på café Gudenåhuset eller gæste Musikviften, der afholder koncerter med både små og store navne.

I Gudenåhuset kan du også opleve foredrag, kunstudstillinger afholdt af Bjerringbro Kunstforening og meget, meget mere.

MusikViften

Musikviften er en forening, hvis formål er at arrangere musikkoncerter i Bjerringbro.

De fleste koncerter afholdes i Bjerringbros kulturhus, Gudenåhuset – nærmere betegnet i lokalet Viften. Dette lokale kan rumme ca. 180 personer.

Bjerringbro Biograf

Biografen drives udelukkende af ulønnede frivillige.

Biografen er blevet til efter flere års målrettet indsats af byens borgere.

Her kan du se et bredt udsnit af både danske og udenlandske kvalitetsfilm.

Overnatning i Bjerringbro

Holmriis B&B

Hos Holmriis B&B overnatter du i hyggelige og trygge omgivelser midt i Bjerringbro.

Lejrplads Kjællinghøl

Primitiv overnatningsplads ved siden af den smukke Gudenåen. Her er landgangsbro, så hvis du kommer ad vandvejen, kan du komme tørskoet i land.