Alle kan bruge pladsen

Niels Due Jensens Plads er en kommunal plads, og dermed en plads alle kan få lov til at bruge, hvis de har et særligt arrangement.

Styring af pladsen er overladt til Viborg Kommune, der tager sig af alle henvendelser vedr. brug af pladsen.

For at booke pladsen skal du kontakte Viborg Kommune, Mette Jakobsen Bak i god tid før dit arrangement (mindst 14 dage). Du kan med fordel på forhånd kigge i kalenderen for Niels Due Jensens Plads for at se, om der er andre arrangementer samme dag, eller i dagene deromkring. Al koordinering skal  i så fald foregå mellem arrangørerne.

Booking af pladsen

Kontakt Viborg Kommune, Mette Jakobsen Bak  for at booke pladsen.

Hvis du vil være sikker på, at den ønskede dato er ledig inden den videre planlægning af dit arrangement, er det dog bedst at ringe til Mette.

 

Mette Jakobsen Bak

Teknisk designer, Viborg Kommune

Teknik & Miljø, Trafik og Veje

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

telefon 87 87 51 14

mebak@viborg.dk

Nøgle til pladsen

For at kunne bruge sceneområdet på Niels Due Jensens Plads skal du have fat i en nøgle.

Nøglen skal bruges for at tilgå de remedier, der er på pladsen og for at du kan slukke for springvandet. Ellers kan det gå hen og blive en våd fornøjelse for dine tilskuere 😉

Nøglen hentes og afleveres på Bjerringbro Bibliotek inden for den betjente åbningstid. Du kan lave en nærmere aftale, når du booker pladsen.

Remedier på pladsen

Når du låner Niels Due Jensens Plads får du adgang til en række remedier, du kan benytte til dit arrangement.

I rummet ved pladsen finder du således følgende:

  • 100 klapstole
  • 5 borde
  • 10 bænke

Derudover er der tre store borde/bænke-sæt på pladsen, som du også kan benytte.

Strøm findes på scenen under det store dæksel. Du finder værktøj til at åbne for strømdækslet i rummet, hvor stolene står.

Husk at gøre reklame

Når du booker Niels Due Jensens Plads er det vigtigt, at du gør opmærksom på dit arrangement.

Du skal derfor altid taste dit arrangement ind i byens kalender på Kultunaut. Hvis du ikke ved, hvordan du gør, kan du få hjælp på biblioteket eller hos Byforum.

Det er ALTID dit ansvar, at arrangementet kommer med i kalenderen.

Husk derudover selv at bruge dine egne medier til at reklamere for dit arrangement. Det gælder både din hjemmeside og dine sociale medier.

Oprydning på pladsen

Det bør jo ikke være nødvendigt at skrive, men vi gør det alligevel.

Når du er færdig med dit arrangement forventer vi, at du rydder op efter dig. Det vil sige at borde, stole og bænke stilles på plads, og at skidt og skrald på pladsen fjernes.

Selv om det er en kommunal plads, kommer der ikke lige en fejemaskine og gør rent efter dig dagen efter. Det skal I selv klare.

Det er vigtigt at huske oprydning, hvis vi skal blive ved med at kunne bruge pladsen til arrangementer til glæde for byens borgere og byens gæster.

Efterlad gerne pladsen pænere end du fandt den ;-),