Byforums Borgerudvalg inviterer igen til Borgercafé i Byens Hus, stationen.
Det foregår onsdag den 14.maj klokken 19.30-21.00.
Det er anden gang i 2025, at Borgerudvalget inviterer til Borgercafé, hvor deltagerne kan høre mere om, hvad der sker i Bjerringbro, og hvilke opgaver byens borgere kan være med til at løse, hvis de har lyst.
På seneste møde var det Byvækststrategi og Områdefornyelse, der var på dagsordenen. Og her fortalte Borgerudvalgets deltagere i de to følgegrupper om arbejdet.
På mødet den 14. maj er det Å Promenaden, der er på dagsordenen. Hvad er færdigt, nyt og på trapperne?
Bychef Lars Christiansen vil fortælle om Å Promenadens indhold og fortælle mere om planerne for en storslået legeplads på arealet.
Træfolkets frivillige har i løbet af det seneste halve år arbejdet på en ny Kåg, der skal sejle på Gudenåen med udgangspunkt på Å Promenaden. Og formand Johannes Laursen vil fortælle om idéen bag og arbejdet med bygning af Kågen. Samtidig kan du få svar på, hvor den skal ligge, hvem der må sejle den, og hvad planerne er for kågen.
Borgerudvalgets formand, Anne Knudsen, fortæller at ordet er frit, og at der både bliver plads til snak, kaffe og en hyggelig aften.
– Alle er velkomne – også borgere, der ikke er medlemmer af Bjerringbro Byforum. Vi glæder os til samværet, siger Anne Knudsen om Borgercaféen.
Af hensyn til plads og kaffe er der tilmelding ved at følge klikke herunder:
TILMELDING TIL BORGERCAFÈ

