Adresse: Nørregade 4
Stiftet år: 2018 med nuværende ejer
Antal ansatte: 10
Vi sælger: Lægemidler, kosttilskud, produkter til hudpleje, tandpleje og sårpleje.
Øverste chef: Apoteker Lene Just Jørgensen
Mail: bjerringbro@apoteket.dk
Telefon: 86 68 10 10
Hjemmeside: www.bjerringbroapotek.dk
Webshop: www.bjerringbroapotek.dk

Bjerringbro Apotek sælger og rådgiver om lægemidler. Vi har et bredt og sikkert udvalg af produkter indenfor kosttilskud, hudpleje, ernæringsdrikke, tandpleje og sårpleje.
Vi tilbyder også specialydelser. Det er et gratis tjek af inhalationsteknikken, så du får maksimalt udbytte af medicinen til astma og KOL. Desuden er der gratis medicinsamtaler med en af apotekets farmaceuter. Vi tilbyder medicinsamtale til dig, som indenfor de sidste 6 måneder er kommet i behandling med ny medicin efter at have fået konstateret en kronisk sygdom. Vi tilbyder også medicinsamtale til dig, som i mindst 1 år har fået medicin for en kronisk sygdom, men oplever problemer med at få taget medicinen. Her fokuserer vi på, hvordan du får gode medicinvaner. Ved en kronisk sygdom, vil medicin ofte være en del af behandlingen. Medicin virker nu en gang bedst, hvis den kommer ud af pakken og bliver taget, og taget korrekt. Det kan være udfordrende at få det passet ind i hverdagen og huske det en eller flere gange hver dag.
Vi har behandlerfarmaceuter, som kan genordinere udvalgte receptpligtige lægemidler under visse forudsætninger, når der akut mangles en recept. Apoteket vaccinerer mod influenza i sæson.
Apoteket samarbejder med den lokale sundhedssatellit, patientforeninger og underviser plejepersonale for Viborg Kommune.