Google er Gud!

Sådan lyder overskriften på et kursus, som Bjerringbro Byforum holder i samarbejde med KnowHowZ torsdag den 13. september klokken 13-16.

Og selv om Google selvfølgelig ikke er Gud, så har Google ikke desto mindre så stor indflydelse, at du som virksomhed med en hjemmeside ikke kan overleve uden at være på god fod med Google.

Derfor giver kurset dig et indblik i online markedsføring på Google. Derudover får du en række værktøjer, der kan være nyttige, når du selv kaster dig over at forstå, hvordan det hele hænger sammen for netop din virksomhed.

Kursusleder er Henrik Leth fra Webshop.Partners, og kurset holdes efter først til mølle-princippet.

Du kan læse mere om kurset og tilmelding HER.