Vi er mange, der vil Bjerringbros udvikling.

Det blev bevist onsdag aften, da 110 borgere og interessenter deltog i det første ud af tre borgermøder om Bjerringbros nye helhedsplan.

Arkitektfirmaet LabLand stod for aftenen, hvor der indledningsvist blev informeret om processen. Resten af aftenen var et mix mellem inspiration fra arkitekterne og debatter omkring bordene i salen på Nørgaards Højskole.

Næste fase er en digital høringsfase, hvor alle i Bjerringbro får mulighed for at give deres mening til kende. DU kan også deltage i høringsfasen ved at klikke lige HER.

Høringen finder sted frem til den 9. september, hvorefter arkitekter og følgegruppe sætter sig til at vurdere de forhåbentligt mange gode forslag og efterfølgende arbejde de bedste ind i planen.

Næste borgermøde er onsdag den 3. oktober. Her skal vi igen debattere Bjerringbros fremtid -denne gang dog med konkrete skitser og forslag på bordet!

Husk at give DIN mening til kende :-)