Derfor har Grundfos og Viborg Kommune besluttet at indvielsen af Niels Due Jensens Plads skal ske efter sommerferien, når pladsen står helt færdig.
Grundfos og Viborg Kommune planlagde oprindeligt, at indvie pladsen tirsdag den 12. maj, hvor Grundfos fejrer 75 års jubilæum.
Efter sommerferien
Men denne dag er der i forvejen meget at fejre og det gav begrænset rum for at festligholde indvielsen af byens nye plads.
Derfor har man besluttet at skubbe indvielsen af pladsen til en weekend efter sommerferien, hvor vi kan samle byen til indvielsen. Det får samtidig den fordel, at hele pladsen vil være bygget færdig og stå smukt og grønt til indvielsen.
Fortjent flot indvielse
Bychef Lars Christiansen tager godt i mod beslutningen.
”Vi får en fantastisk plads, og jeg synes det er helt rigtigt set, at vi skal lave en dag, hvor så mange som muligt kan være med. Det har pladsen fortjent, og det synes jeg faktisk også, at Niels Due Jensen har. Det er en stor og flot gave til byen, som fortjener at blive modtaget på den helt rigtige måde,” siger Lars Christiansen.
BEMÆRK: Udsættelsen har intet med corona-krisen at gøre, ligesom der ingen forsinkelser er i arbejdet med pladsen. Det eneste, der ikke følger sin oprindelige tidsplan er altså indvielsen, der skubbes til efter sommerferien, hvor alt er færdigt ????