
Alle kan bruge pladsen
Styring af pladsen er overladt til Bjerringbro Byforum og Bjerringbro Bibliotek, der tager sig af alle henvendelser vedr. brug af pladsen.
For at booke pladsen skal du kontakte Bjerringbro Bibliotek i god tid før dit arrangement (mindst 14 dage). Du kan med fordel på forhånd kigge i kalenderen for Niels Due Jensens Plads for at se, om der er andre arrangementer samme dag, eller i dagene deromkring. Al koordinering skal i så fald foregå mellem arrangørerne.
Booking af pladsen
Du kan kontakte biblioteket ved personligt fremmøde, ved at ringe eller ved at skrive en mail til bibliotekets medarbejdere. Hvis du vil være sikker på, at den ønskede dato er ledig inden den videre planlægning af dit arrangement, er det dog bedst at møde op eller ringe til biblioteket.
Bjerringbro Bibliotek
Gudenåhuset
Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Tlf.: 87873550
Mail: viborgbibliotekerne@viborg.dk
Nøgle til pladsen
Nøglen skal bruges for at tilgå de remedier, der er på pladsen og for at du kan slukke for springvandet. Ellers kan det gå hen og blive en våd fornøjelse for dine tilskuere 😉
Nøglen hentes og afleveres på Bjerringbro Bibliotek inden for den betjente åbningstid. Du kan lave en nærmere aftale, når du booker pladsen.
Remedier på pladsen
I rummet ved pladsen finder du således følgende:
- 100 klapstole
- 5 borde
- 10 bænke
Derudover er der tre store borde/bænke-sæt på pladsen, som du også kan benyttet.
Strøm findes på scenen under det store dæksel. Du finder værktøj til at åbne for strømdækslet i rummet, hvor stolene står.
Husk at gøre reklame
Du skal derfor altid taste dit arrangement ind i byens Pindle-kalender. Hvis du ikke ved, hvordan du gør, kan du få hjælp på biblioteket eller hos Byforum.
Det er ALTID dit ansvar, at arrangementet kommer med i kalenderen.
Husk derudover selv at bruge dine egne medier til at reklamere for dit arrangement. Det gælder både din hjemmeside og dine sociale medier.
Oprydning på pladsen
Når du er færdig med dit arrangement forventer vi, at du rydder op efter dig. Det vil sige at borde, stole og bænke stilles på plads, og at skidt og skrald på pladsen fjernes.
Selv om det er en kommunal plads, kommer der ikke lige en fejemaskine og gør rent efter dig dagen efter. Det skal I selv klare.
Det er vigtigt at huske oprydning, hvis vi skal blive ved med at kunne bruge pladsen til arrangementer til glæde for byens borgere og byens gæster.
Efterlad gerne pladsen pænere end du fandt den ;-),