Foreningen Iværksætter Fællesskabet i Bjerringbro bliver de kommende 3 år støttet med 500.000 kr. om året.
Viborg Kommune har nemlig på sit netop overståede budgetseminar besluttet at give grønt lys til at støtte initiativet, som vil betyde, at især helt nystartede iværksættere vil få tilbudt en håndholdt indsats og samtidig en mere fokuseret erhvervsindsats i den østlige del af kommunen.
”Det er en fantastisk nyhed, at vi nu kan arbejde videre med at få skabt et sprudlende iværksættermiljø i Bjerringbro”, udtaler foreningens forkvinde Majbrit Kirkegaard. ”Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med arbejdet og til samarbejdet med Business Viborg, Bjerringbro Byforum og det lokale erhvervsliv. Vi har rigtig meget at byde på her i området, så jeg er sikker på, at vores iværksætterfællesskab kommer til at skabe værdi og forandringer i Bjerringbro og i hele det danske iværksættermiljø”.
Yderligere information: Majbrit Kirkegaard, tlf. 22 35 95 05, email majbrit@ivfs.dk