Rigtig mange var mødt op, da Julemanden fredag den 1. december 2023 kom sejlende på Gudenåen, og gik i land ved Åpromenaden.

Der var ægte julestemning og mange glade og forventningsfulde ansigter i kulden. For koldt var det, men også meget smukt med sneen der var kommet op til 1. december.

FDF Bjerringbro Brass Band spillede skøn julemusik mens optoget gik fra Åpromenaden til Niels Due Jensens Plads, hvor julen blev sat i gang, da byens smukke juletræ blev tændt.

Bjerringbro Brandvæsen kom traditionen tro med deres fine gamle brandbil og kunne hjælpe med at få løftet Julemanden de 11 meter til træets top, så han kunne tænde lysene.

Gudar var med til at skabe hyggelig stemning, og John Braad var på pletten og tog igen en masse fantastiske billeder af det hele.

Tak til alle der var mødt op og alle der hjalp til, så julen kunne blive sat i gang i Bjerringbro ❤

Arrangeret af Bjerringbro Byforum Detail

Foto af John Braad