Hvilken leder er bedste til at skabe resultater for sin virksomhed og sit lokalsamfund? Og hvilken lærling/elev er både fagligt dygtig og menneskelig stærk?

De spørgsmål søger Bjerringbro Rotary Klub og Bjerringbro Byforum at få besvaret inden for de kommende par måneder, efter at de to organisationer er gået sammen om at indstifte to nye erhvervspriser i lokalområdet for Bjerringbro, Rødkærsbro og Ulstrup.

Kåringen finder sted på årets nytårskur den 24. januar, og vinderne kåres af et særligt nedsat udvalg bestående af medlemmer fra Bjerringbro Rotary Klub og Bjerringbro Byforum. Alle indstillinger behandles i anonymiseret form.

Sidste frist for indsendelse  af indstillinger er den 13. januar.

Årets Lærling/Elev

Den nominerede skal

  • Være ansat i en virksomhed eller butik i Bjerringbro, Rødkærsbro eller Ulstrup-området (Postnr. 8860, 8850, 8840)
  • Være på sit sidste år i elevtiden/lærlingetiden
  • Være udover det sædvanlige
  • Være fagligt dygtig
  • Være en god kollega

Kender du den helt rigtige lærling eller elev til modtagelse af årets pris, så send en motiveret indstilling til ved sende en mail til: mail@bjerringbro.dk

Skriv gerne “Nominering til Årets Lærling/Elev 2025” i emnefeltet.

Årets Leder

Den nominerede skal

  • Være faglig dygtig og have præsenteret resultater i sin virksomhed
  • Gennem virksomheden sætte et positivt aftryk på lokalområdet

Ved du lige præcis hvem det skal være, så send din motiverede indstilling på mail@bjerringbro.dk

Skriv gerne “Nominering til Årets Leder 2025” i emnefeltet.