Traditionen tro inviterer Bjerringbro Byforums Borgerudvalg og Bypedellerne i samarbejde med Byens Hus Bjerringbro Station til den årlige affaldsindsamling i Bjerringbro.

Kom og vær med – al hjælp er værdsat! Så tag familien, naboen eller en ven med og få en hyggelig dag ud af et godt formål.

Dato: Lørdag den 5. april 2025
Mødested: Byens Hus, Bjerringbro Station
Tidsrum: Kl. 9-14

Vi indleder dagen med en kop kaffe, the og rundstykker, og du skal bare dukke op – tilmelding er ikke nødvendigt.

Vi sørger for: Turrute, gribetang, opsamlingspose og en vest.
Du må gerne: Selv tage arbejdshandsker med.

Vel mødt til en dag med fællesskab, hygge og højt humør!