Af sikkerhedsmæssige årsager har Bjerringbro Byforum Details gavekortleverandør besluttet, at det gamle sorte gavekort ikke længere kan bruges til at handle med efter den 23. december.

I stedet skal kunderne i fremtiden benytte den nye guld-farvede gavekort, som blev lanceret før sommerferien i år.

Betyder det så, at dine penge er tabt? Nej selvfølgelig ikke. Læs videre.

Forkæl dig selv eller en du holder af

Dine gavekort-penge er lige så gode i butikkerne frem til jul, som de altid har været.

Så hvorfor ikke forkæle dig selv eller en du holder af med noget smukt, passende eller velsmagende fra en af de mange butikker, hvor du kan indløse dit Bjerringbro-gavekort?

Byens handlende står klar med den bedste service og et stort udvalg af varer, som du kan købe for dine dejlige gavekort-penge.

– Uanset om man vil købe lidt ekstra til sig selv, eller bare skal ud og handle, så håber vi, at rigtig mange gavekort-indehavere vil benytte gavekortet de næste par uger. Jo flere jo bedre, siger bychef Lars Christiansen.

Han havde gerne været den nuværende situation forundt, men der er ikke noget at gøre, forklarer han. Ombytningen skal ske af tekniske årsager, uanset hvad.

Du kan også bytte dit gavekort

Skulle man mod forventning ikke have et behov for at handle inden 23. december, eller glemmer man at gavekortet ligger hjemme i skuffen, så er der ingen grund til at fortvivle.

Du kan nemlig gå i Brugsen med dit gamle gavekort og ombytte til et nyt. Det er ganske nemt og enkelt.

– Vi ved ikke præcis, hvor mange gavekort, der er i omløb. Men vi honorerer selvfølgelig gavekortenes indestående, for det skal ikke ligge kunderne til last, at denne situation er opstået. Men vi håber selvfølgelig at rigtig mange vil tage imod opfordringen og få gavekortene indløst ved at handle lokalt, siger bychefen.

Her kan du bruge dit gavekort

Her kan du bruge dit Bjerringbro Gavekort