Bjerringbro store plan
Borgerudvalget har været meget involveret i ”Helhedsplan Bjerringbro X” med byfornyelse og bedre arkitektur i midtbyen.
Faktisk var det Borgerudvalget, der i forbindelse med kommunalvalget 2017 tog de politiske borgmesterkandidater med på rundtur i Bjerringbro og viste dem, at byen i den grad trængte til et løft.
Det løft har Borgerudvalget brugt megen tid på at debattere og komme med forslag til, og det har ført til en spændende plan, der har givet Bjerringbro en helt ny plads, som kommer til at give å-området et løft, og som giver Sønderbro-borgerne et spændende nyt butikstorv.
Du kan læse meget mere om helhedsplanen ved at følge linket herunder.